Stationsbyer og landsbyer

Landsbyen Andrup blev udbygget som forstad efter 1900 og har mange fine huse fra 1890’erne til 1910’erne. Senere blev husene inspireret af Bedre Byggeskik. Fra 1960 fik Andrup også nyere parcelhuse ved Majgårdsparken.

En af områdets ældste landsbyer. Den ældste bebyggelse ligger omkring Bryndumvej. I byens udkant ligger flere bevaringsværdige gårde. Bebyggelsen er efterhånden rykket mod Tarp og har efterhånden karakter af at være en parcelhusby som forstad til Esbjerg.

En stationsby, der voksede sammen af landsbyerne Egebæk og Hviding. Egebæk-Hviding fik station i 1887, og landsbyerne lå fra 1864 til 1920 på henholdsvis den danske og tyske side af grænsen. Byen fik derfor stor betydning som grænsestation, og stationens bygningskompleks dominerer byen. Stationen blev omdannet til sindssygehospital i 1923. Nogle huse i Egebæk-Hviding er opført i tysk inspireret byggestil.

Landsbyen opstod sidst i 1800-tallet omkring vandmøllen og kroen, og syd for Endrup ligger herregården Endrupholm. Byen er præget af ældre landhuse og nyere parcelhuse langs Endrup Bygade, og Endrup har et landsbypræg, som er værd at bevare.

Farup består af landsbysamfund i Farup Kirkeby, Kærbøl og Nr. Farup. Byggeriet er præget af ældre gårde, men enkelte udstykninger har sløret den oprindelige historiske landsbystruktur. De nyere huse er i forskellige stilarter.

Stationsby, der udviklede sig efter jernbanens anlæggelse. Byens kirke er fra 1925. Omkring stationen og Kongeåen er byggeriet præget af stationsbyens handlende og håndværkere med bygninger i stationsbystil, som kom til omkring 1900. Der er flere historicistiske bygninger og huse i Bedre Byggeskik.

Grimstrup Kirke er opført 1050-1250. Det uspolerede Grimstrup Krat, som engang var Danmarks største egekrat, har stor bevaringsværdi. Byens ældste ejendomme ligger omkring hovedvejen sammen med nyere opførte parcelhuse fra 1950’erne og fremefter. De nyere kvarterer er præget af parcelhuse og blandet erhverv.

Guldager Kirkeby er en andelslandsby med kirke og tidligere flere andelsvirksomheder, bl.a. brugsforening og foderstofforretning. Især er siloen et markant træk i byen, og det er vigtigt at bevare disse symboler på andelstiden.

Der er dog kun få historiske huse tilbage; i stedet for er anlagt store parcelhuskvarterer nord og syd for Guldagervej.

Jernbanens anlæggelse i 1874 førte til, at Gørding landsby ved kirken blev til Gørding Kirkeby, mens den nye bebyggelse ved stationen blev til Gørding Stationsby. I 1970’erne voksede de to bebyggelser sammen.

Bebyggelsen i kirkebyen er præget af fine gårde, heraf mange i Bedre Byggeskik, mens den sydlige stationsby er tydeligt præget af den vækst, som fulgte med jernbanen. Der er flere markante større bygninger som hotel, tømmerhandel og købmandsgård, og stationsbyens øvrige udtryk er præget af stationsbystilen med bygninger opført i en tid med megen handel og vækst i byen.

Gammel skipperby, som havde sin storhedstid i 1600-1700-tallet. Nogle af de gamle skipperboliger er bevaret. I 1900-tallet udviklede Hjerting sig til et velhaverkvarter som forstad til Esbjerg, og der blev bygget nye, store villaer. Byfonden er især opmærksom på nybyggeriet efter 2000, som med sit moderne formsprog i højere grad gør opmærksom på sig selv frem for at indpasse sig i omgivelserne.

Hjortlund er en vejlandsby med enkeltgårde og små samlinger af huse langs vejen. Landsbyen er delt i to mindre bebyggelser mod øst og vest. Nogle gårde er opført i Bedre Byggeskik, mens andre er stråtækte. Desuden findes nyere parcelhuse opført efter 1950.

Hunderup og Sejstrup ligger i et landbrugsområde præget af herregården Riber Kjærgård og mange grønne områder. Sidst i 1800-tallet fik landsbyerne flere andelsforretninger, bl.a. mejeri, brugsforening og kølehus. Fra 1960’erne kom mange nye parcelhusudstykninger, og landsbyerne voksede næsten sammen.

Der er enkelte fine gårde og flere bevaringsværdige huse. Derudover er det vigtigt at bevare landsbyernes grønne områder og fine vejtræer.

De to landsbyer ligger på hver sin side af et højdedrag; Jernved ligger nærmest Kongeådalen, men byerne er nu vokset sammen.

Fra 1880’erne fik Jernved flere andelsvirksomheder, bl.a. forsamlingshus, mejeri, købmandshandel og andelskasse, som satte sit præg på byen med større bygninger. Der er bygninger fra alle perioder, og nogle af de ældre er fint istandsat.

Kalvslund er en lille landsby med kirke og mange gårde, der ligger øde og markant i landskabet. Der er flere bevaringsværdige gårde og huse i Bedre Byggeskik.

Mandø er noget særligt på grund af sin isolerede beliggenhed. Der er kun adgang til Mandø via Låningsvejen ved lavvande.

Mandø har omkring 40 indbyggere. Mandø By blev flyttet til øens sydlige del efter en stormflod i 1532, og øen er beskyttet af diger. Mandø Mølle og Mandø Kirke er øens mest kendte bygninger, men der findes også små skipperhuse og gårde, hvorfra man har drevet fiskeri og landbrug.

Husene vender næsten alle mod øst-vest for at tage af for vinden. Det er ydmyge boliger, der er bygget i forskellige materialer, men som udgør en fin helhed, da de grønne områder mellem bygningerne binder dem sammen. Dette er unikt for Mandø.

Landsby med velbevarede gårde og bugtede vejforløb. Da jernbanen kom i 1874, blev gårdene afskåret fra en del af deres jord i marsken.

Der er mange bygninger med stråtage. Flere huse og gårde er opført i Bedre Byggeskik eller historicistisk stil.

Landsbyens ældste gårde ligger i den østlige ende af landsbyen. Nogle af dem er opført i klassicistisk stil. Selv om Obbekær ikke har nogen jernbane, har landsbyen alligevel mange træk fra stationsbyerne. Sidst i 1920’erne blev opført små statshusmandsbrug.

En såkaldt vejklyngeby med ældre gårde omkring et forgrenet vejnet. Råhede kendes tilbage fra middelalderen, og byens ældste struktur er stadig tydelig i og med, at mange af de ældre gårde stadig ligger på deres oprindelige placering – selv om gårdene er bygget om og moderniseret. I ”midtbyen” blev o. 1900 opført flere små, villaprægede enkelthuse, der nu danner en lille og sluttet struktur.

Seem består af flere bebyggelser med enkeltgårde og små landsbyer på kanten af ådalen. Der findes flere markante ejendomme, bl.a. Seemgård fra 1870, der har et historicistisk stuehus med kamtakkede gavle.

Den ældste bebyggelse ligger ved kirken langs Skads Byvej. Efter udskiftningen opstod også en bebyggelse langs Solbjergvej, Søndre Skadsvej og Skads Mosevej, hvor der endnu findes stråtækte gårde.

Bortset fra nogle velholdte gårde er der ikke meget tilbage af den oprindelige landsby i Skads. Byen rykkede op mod hovedvejen, hvor der ligger nogle småhuse, som næsten alle er bygget om.

Landsbymiljøet ved Sneum dækker også Nybro, Tømmerby, Sneum Kirke og Sneumgård. Ved Sneum er der mange velbevarede gårde fra 1700- og 1800-tallet samt landsbystrukturer med slyngede vejforløb.

Et særligt område er de små jagthytter ved Sneum Sluse, som blev opført i 1930’erne og er prægede af deres simple materialer og enkle udtryksform.

Landsbyerne Store Darum, Lille Darum, Darum Nørreby, Vesterby, Midtby og Sønderby er spredte bebyggelser med flere velbevarede gårde ud til marsken og Vadehavet.

Der findes både gårde fra 1700-1800-tallet og nyere aftægtsboliger og enfamiliehuse opført efter 1800. De nyere parcelhusbyggerier fra 1950’erne skæmmer den oprindelige struktur, men en bevarende lokalplan har sikret de vigtigste værdier.

Tarp voksede fra landsby til Esbjerg-forstad i første halvdel af 1900-tallet, og Tarp ligger nu tæt op ad flere store virksomheder og butikker. De ældste huse ligger langs Tarp Byvej. De fleste huse er bygget i parcelhusstil.

Byen består af stationsbyen Tjæreborg, Østerby og Sønderby. Stationsbyen opstod i 1874 og er præget af stationsbystil i sammenhæng med villaer i blankt murværk eller med malede facader opført i Bedre Byggeskik eller historicisme. Tjæreborg var en landsby, før den blev til en stationsby, og de ældste bydele er Østerby og Sønderby.

Andelsby og stationsby. Vejrup opstod i 1200-tallet. Indtil 1800 var byen opdelt i Vejrup og Nørre Vejrup. I begyndelsen af 1900-tallet fik Vejrup både andelsmejeri og mølle, og fra 1916 jernbane, der gav husene et stationsbypræg. Der var en stor gæstgivergård. Jernbanen lukkede i 1971, men byen vokser stadig med nye parcelhuse.

Selv om kirken er fra ca. 1300, opstod landsbyen først i 1901. Indtil da var der kun en skole og et jordemoderhus. Sognet havde spredte gårde. Da byen fik flere andelsfunktioner (smed, røgterhus, vareindkøbsforening, mejeri m.m.), blev de første fire enfamiliehuse opført 1910-1920, og der kom flere håndværkere og butikker.

Det ældste kvarter ligger omkring Stokbrovej og er bebygget 1901-1932. Dernæst fulgte østre side af Hygumvej og fra 1940’erne vestre side. De fleste huse er opført i røde tegl.

Marsklandsby, hvor gårde og huse ligger i klynger omkring det forgrenede vejnet og den grønne tofte ved kirken og præstegården. Der er mange velbevarede gårde. I 1900-tallet blev flere enfamiliehuse opført i Bedre Byggeskik.

Vilslev på den nordlige og Vilslev Spang på den sydlige side af Kongeåen er et af kommunens fineste kulturmiljøer. Her er mange smukke eksempler på byggeskik langs marsken ved Vadehavet, og nogle bygninger går tilbage til 1700-tallet. Vilslev har flere velbevarede, firlængede gårde med stråtag, og i Vilslev Spang ligger de bevaringsværdige gårde omkring en tofte.

Landsbyen er nu en forstad til Ribe, men opstod som en lille vejklyngeby i 1200-tallet. Der blev dyrket landbrug ud til marsken ved Vadehavet og langs Ribe Å. De ældste bebyggelser ligger omkring Marskvej, Græsgårdsvej og Øster Vedsted Vej.

Efter 1900 voksede byen mod øst ind mod Tøndervej, og flere nye huse blev opført i Bedre Byggeskik. Efter 1975 blev der opført flere parcelhuse mod syd.