Tidligere handlede byfornyelse om at rive gamle og misligholdte ejendomme ned og give plads for nye veje og moderne byggeri. Det førte nogle gange til, at man også nedrev bevaringsværdige ejendomme og ændrede på kvarterernes udseende på en uheldig måde.
Se eksemplerne herunder:
Byfornyelsen kan også være ny og alternativ brug af byens rum som baggårde, pladser og veje, derfor præmierer Byfonden også nye initiativer, dels hvor noget nyt erstatter noget gammelt, dels hvor de gamle elementer genbruges på en ny måde. I de senere år har Byfonden præmieret begge dele.
Mellem Kongensgade, Skolegade og Kirkegade lå engang forskellige biografer – senest Kosmorama, der lukkede i 1986. Mellem karréerne lå et forsømt gårdmiljø. Netop karrébyggeriet er typisk for Esbjergs centrum, og derfor var det vigtigt at bevare både bygningerne og baggården.
Områdets ejere ønskede at skabe et rekreativt miljø til beboerne, og i samarbejde med Esbjerg Kommune lykkedes det at omdanne stedet til en lys plads med bedre opholdsmuligheder.
Gårdens gamle affaldscontainere blev skiftet ud med ensartede containere, og de blev flyttet over til nye parkeringsbåse i den sydlige del af gården. Den nordlige del, som får mest sol, blev indrettet med små træer samt mulighed for udeservering for Skolegades restauranter.
Den gamle remise på Nørregade husede tidligere de tog, der ikke var i brug. Da remisen blev forladt, forfaldt stedet, og i 2007 købte Esbjerg Kommune grunden af DSB. Oprindeligt var det ideen at opføre et parkeringshus, men det blev opgivet, og grunden lå øde hen.
Den runde remiseplads, hvor togene kunne drejes rundt, er omgivet af de tidligere værksteder, og hele området blev indrettet i samspil med de eksisterende bygninger.
Remisen blev omdannet til et kulturhus og gadeidrætssted for unge, der dyrker pladskrævende sport. Der er skateboardramper, basketbane og parkourbane m.m. Skolerne kan også bestille stedet til undervisning i idræt.
Kannikegården er opkaldt efter et tidligere kloster, der nedbrændte i 1176. Dernæst blev bygget en ny bygning, Lindegården, som var fredet og brændte i 2000. Efter flere års overvejelser bestemte Ribe Domsogn, som ejede stedet, sig for at bygge en ny sognegård, der både skulle have plads til administration og aktiviteter samt vise ruinen fra det gamle kloster.
Byggeriet blev bl.a. støttet af Realdania, og håbet var at skabe et byrum, som kombinerede det nye med det gamle. Kannikegården er en stor, monumental bygning inspireret af vikingetiden. Nederste etage er opført af søjler i egeplanker og beton med åbne glasfacader. Der er offentlig adgang til udstillingen med ruinen. De øverste etager er dækket af grove teglsten med små, spredte vinduer.
Det kræver et særligt hensyn at bygge nyt midt i Danmarks ældste by, og derfor er Kannikegården i Ribe et godt eksempel på moderne arkitektur opført på et historisk sted med placeringen ved siden af Ribe Domkirke, midt på Torvet og med Ribe Domkirke og flere hundrede år gamle bygninger som nærmeste naboer.