Kulturmiljø
En smuk gade, en velbevaret landsby eller et kvarter med fabrik og arbejderboliger udgør en sammenhæng, som fortæller en historie. Nogle af disse sammenhænge bliver udpeget til kulturmiljøer for at beskytte området mod større forandringer.
Et kulturmiljø kan både ligge i byen og på landet, og det består af bygninger eller anlæg i en struktur, der tilsammen udgør en helhed.
Byfonden har siden 2008 præmieret særligt bevaringsværdige og velholdte kulturmiljøer, der kan inspirere beboerne andre steder.
Kulturmiljøer i Esbjerg Kommune
Bevarende lokalplaner i Esbjerg Kommune
For eksempel er landsbyen Darum med de mange fritliggende, velbevarede gårde udpeget som kulturmiljø.
FilmEksempel 1: Mandø
Præmieret 2013.
Der er kun adgang til Mandø via Låningsvejen ved lavvande. Mandø har omkring 40 indbyggere og er fortællingen om ølivet i Vadehavet, landbrug og fiskeri, natur og ikke mindst risikoen for stormflod.
Mandø By blev flyttet til øens sydlige del efter en stormflod i 1532, og øen er beskyttet af diger. Mandø Mølle og Mandø Kirke er øens mest kendte bygninger, men der findes også små skipperhuse og gårde, hvorfra man har drevet fiskeri og landbrug.
Husene vender næsten alle mod øst-vest for at tage af for vinden. Det er ydmyge boliger, der fortæller om beboernes levevilkår, og derfor er det vigtigt at bevare det særlige kulturmiljø på Mandø.
Kulturmiljøet på Mandø rummer unikke kvaliteter med åbne arealer mellem husene, som derved bindes sammen af et græstæppe. Der er ingen hække eller hvide stakitter, som adskiller grundene, og øens arkitektur har rødder i den oprindelige byggeskik. Mandø er en unik oplevelse i Vadehavsområdet
Mandø er præmieret for et unikt kulturmiljø.
Eksempel 2: Vester Vedsted Kirke med omgivelser
Præmieret 2010.
Landsbyen Vester Vedsted har mange velbevarede gårde, og mellem bygningerne er der en smuk udsigt ud til marsken. En særlig perle er området omkring kirken, som danner en smuk helhed.
Vester Vedsted Kirke blev opført sidst i 1100-tallet. Lige som ca. 50 andre sydvestjyske kirker er den bygget af tufsten, som blev sejlet op langs Vadehavet fra Holland og Tyskland. Kirketårnet kan ses fra havet, og det blev brugt som landkendetegn.
Præstegården fra 1783 er stråtækt og hvidkalket, og den ligger ved siden af kirkegården og kirken ud til en stor grønning, der har fået lov til at ligge ubebygget midt i landsbyen. Denne helhed er med til at gøre Vester Vedsted til en sammenhængende landsby med velbevarede gårde og huse uden alt for mange moderne forstyrrelser.
Vester Vedsted Kirke blev præmieret for smuk bevaring af et enestående kulturmiljø.
Eksempel 3: Psykiatrisk Hospital Egebæk-Hviding Hospital, tidligere Egebæk-Hviding Banegård
Præmieret 2012.
På Ribe Landevej i Egebæk-Hviding ligger et stort bygningskompleks, der blev opført i 1887 som banegård for både Danmark og Tyskland. Grænsen gik midt gennem byen og stationen. Efter Genforeningen i 1920 var der ikke længere brug for en stor grænsestation, og der blev i stedet for indrettet sindssygehospital, som blev indviet i 1923. Hospitalet blev nedlagt i 2015, og siden har bygningerne huset flygtninge.
Egebæk-Hviding Station blev opført som en spejlvendt dobbeltbygning og er 220 m lang. Det er Danmarks længste stationsbygning, og både den og de omgivende tjenesteboliger blev opført i røde mursten i historicistisk stil.
På trods af forskellig brug af stedet er det lykkedes at bevare bygningsmassen i samme stil, og bygningerne er et markant eksempel på en tid, hvor byen var delt mellem to lande og to bysamfund.
Det tidligere hospital er præmieret for sammenhængende bevaring af et enestående kulturmiljø.
Eksempel 4: Finnebyen i Esbjerg
Finnebyen er ikke præmieret af Esbjerg Kommunes Byfond, men er et godt eksempel på en helstøbt planlagt bebyggelse, der udgør et sammenhængende og smukt kulturmiljø.
Finnebyen er opført mellem Jerne og Gammelby i årene 1945-50. Arkitekten Steen Eiler Rasmussen blev af Esbjerg Kommune bedt om at skabe en bebyggelse med billige boliger til børnerige familier. Han blev inspireret af finske træhuse, som i disse år blev opført over hele landet som led i en dansk-finsk handelsaftale. Husene blev produceret af en sammenslutning af finske savværker, PUUTALO OY, og de lokale arkitekter Jens Sottrup-Jensen og A. Munch-Pedersen var tilsynsførende i Esbjerg.
Der var 8 typer huse, og modellerne Ditte på 56 m2 og Bente på 70 m2 blev valgt til Esbjerg. Vejene ved bebyggelsen fik navn efter Esbjergs venskabsbyer, Stavanger, Eskilstuna, Jyväskylä og Færøerne, og i folkemunde fik bebyggelsen navnet ”Finnebyen”.
Omkring husene blev anlagt smukke haver med en fælles grønning, og alle træhusene blev malet i forskellige klare farver. De 50 huse udgør derfor en smuk haveby med en organisk bebyggelsesplan med smalle, krumme veje.
Kulturmiljøets bærende bevaringsværdier udgøres af den samlede bebyggelsesplan, beplantningen og husenes klare farver.